Med denne hjemmeside, vil vi gerne udbrede kendskabet til denne dejlige fårerace, som vi har indført til Danmark.
Vi hedder Annemarie Thomassen og Michael Knuhtsen og vi bor på Lolland, lidt uden for Sakskøbing på en mindre landejendom.

I august 2003 importerede vi Ouessantfår fra Holland.
Vi hentede 5 væddere og 7 får. Vi kalder vores besætning for Calendula, som betyder Morgenfrue.
Racen er udbredt i bl.a. Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland.

Ouessantfår er blevet vores store hobby.
Vi har haft lam i 2004, i 2005, i 2006 og igen i 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012.

Vi vil meget gerne fortælle om vores får og vise dem på disse sider.

Ouessantfåret, eller Bretagne miniaturefåret, er den mindste fårerace i verden.
Racen stammer fra den lille ø Ouessant, som ligger nogle få sømil ud for Bretagnes kyst i Frankrig, i det Atlantiske Ocean.

En ideel race for hobbyavleren.
Man holder ikke Ouessantfår for kødets eller mælkens skyld, men for uldens og især hyggens skyld.
Fårene er venlige, nysgerrige og imødekommende, og for folk som har et lille stykke jord, er de velegnede som hobbydyr.
Grundet deres lille størrelse, de er ca. 50 cm høje, kan disse får nemt holdes på et mindre stykke land.
Deres tykke pels beskytter dem mod vind og vejr, men de skal alligevel have mulighed for at gå i læ.

Selvom fårene er meget små, er racen stærk.
De behøver ikke megen pasning, og de er ikke modtagelige for mange fåresygdomme.
Racen får kun ét lam om året og fåret læmmer selv uden problemer.
Lammet er meget levedygtigt og moderen er meget omsorgsfuld.

Ouessantfår er meget sjældne.
Der er kun nogle tusinde af dem i verden, flest i Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland.
Ouessantfåret er et smukt lille får:
Vædderne bærer store smukke horn.
Fårene har ikke horn, men enkelte kan have små hornknopper.
Fårene findes i 3 farver: Sort, hvid og brun (nougat).
Denne race har altid været populær, hvor den er blevet indført. 

Grundet de barske klimatiske forhold på den lille ø Ouessant, har en naturlig selektion været til stede i århundreder.
Kun en lille, men meget hårdfør fårerace har kunnet overleve i det hårde klima som findes på øen Ouessant.
Ouessantøens befolkning ernærede sig som fiskere og holdt de små får hovedsagelig for uldens skyld.
Fordi befolkningen selv producerede uld, var det ikke nødvendigt, at hente uld fra hovedlandet indtil starten af det 20. årh..
Den originale sorte uld, behøvede ikke at blive farvet, for at blive vævet til tøj. Den gang blev der somme tider født brune får, som derfor var uønskede.

I begyndelsen af det 20. århundrede, blev får af forskellige racer overført fra hovedlandet, for at avle et større får, og for at producere hvid uld, som var blevet mere populær. Efter dette, blandedes det sorte, det brune og det hvide får sig med andre og større racer. Det originale Ouessantfår blev ændret til et krydsningsfår.
Takket været private personer fra hovedlandet, eksisterer den originale race stadig, da renracede dyr blev transporteret til hovedlandet.
Dette betød Ouessantracens overlevelse.
Efterkommere fra disse får, har formet den nuværende Ouessantrace.
På Ouessantøen er den originale avl af racen forsvundet for længe siden grundet den stadige krydsning.
Siden 1971 har avlen af Ouessantfåret foregået bl.a. i Holland.
I Holland har man i mange år haft en registreret forening for racen Ouessant. Der går man jævnligt på udstillinger, for at sammenligne og bedømme fårene, for at standarden kan blive bevaret.

Ouessantfåret er meget lille , har relativt lange ben, og er bygget rektangulært set fra siden.
Fuldt udvokset skal et får have en skulderhøjde mellem 43 og 48 cm.
En vædder skal måle mellem 45 og 50 cm.
Deres vægt er på respektivt 13-16 kg og 15-22 kg.

Set forfra er hovedet trekantet.
Ouessantfåret har et lige næseben, vædderen har et buet eller hvælvet næseben. Deres øjne er klare med et levende udtryk og ørerne er delikate og korte.
Halsen er kort og velformet.
Nogle af fårene har såkaldte klokker på halsen.
Ouessantfåret har lige ryg og strengt kurvede ribben.
Maven og flankerne er ikke dybe.
Krydset er fladt. Halen er ikke lang og stopper nogle centimeter oven over hælen.
Ulden er lang med underuld. Ulden dækker dele af kindpartiet, toppen af hovedet og hele kroppen til knæ og hæl.
Uldfleecen vejer for vædderens vedkommende 1,2 - 1,8 kg.
og for fårets vedkommende vejer den 1 - 1,5 kg.
Denne vægt er omkring 10% af fårets totalvægt.
Dette betyder, at Ouessantfåret producerer mest uld i forhold til alle europæiske fåreracer!
Ulden er sort, brun eller hvid, og alle nuancer indenfor disse farver. Fårene er altid ensfarvede over hele pelsen indenfor disse 3 farver. 

Med noget besvær fik vi i år lavet 90 - 100 småballer hø i juni måned.
Vores gamle fingerklipper drillede. Græsset på en mark hvor vi har fået lov at lave et slæt, stod tæt, grunden var ujævn, og kniven slog hele tiden fra, så en stor del af græsset lagde sig ned under saksen istedet for at blive klippet. Et par uger efter havde den resterende del af græsset rejst sig igen, så det kunne pudses af med græsklipperen.
Så vi tog springet - kasserede den gamle fingerklipper og købte en splinterny polsk skivehøster - det er noget helt andet at køre med !

I travlheden med at få samlet skivehøsteren - ind i bilen af sted til maskinforhandleren for at få yderligere anvisning på at samle den,  - kørte jeg en af vores vores dejlige misser over!! (Se billedet i fotoalbum !) Den fulgte interesseret mit arbejde med at samle maskinen i ly af  baghjulet på min bil !

Efterfølgende fik vi som bekendt en kanonsommer til glæde for turister og andre badedyr.
Men vores græsning til dyrene udviklede sig jo - som for så mange andre - til et rent mareridt. - Brune og solafsvedne marker, så vi i slutningen af juli - starten af august måtte til at give hø fra vores vinterforråd.
Nu har vi fået fint grønne græsmarker tilbage med regnen her i august.
Der bliver klippet tidsler - så meget der er tid og overskud til.
Foldene er tilsået med en hestegræsblanding - fåreblandingerne med kløver virker for kraftigt på vores små nøjsomme får.

- En dejlig "Indian summer" -
Her i sidste halvdel af september nyder vi solen og varmen.
Græsset gror med den relativt høje jordtemperatur og fugtighed som stadig er i jorden efter de mange millimeter regn vi fik i eftersommeren.
Lammene er taget fra mødrene med flere dages jamrende protester til følge - vi malkede mødrene ud over et par dage, for at de ikke skulle gå med for spændte yvere.

Der bliver græsset og gumlet veltilpas hos gamle og unge i de milde septemberdage - .